+45 42 49 43 81 info@chanettkoldsoe.dk

Bag om fotografen…

Mit navn er Chanett. Jeg er 32 år og fotograf.

Min interesse for fotografi begyndte i år 2000, hvor jeg deltog i et ungdomskursus i analog fotografi og mørkekammerteknik. Det var dog først i 2009, at jeg købte mit første spejlreflekskamera (Nikon D90). Hobbyen blev til en passion og jeg besluttede mig for at søge ind på drømmeuddannelsen.

I 2014 startede jeg på fotografuddannelsen i Viborg og gennemførte grundforløbet i sommeren 2015 – herefter færdiggjorde jeg 1. hovedforløb i december 2015. Siden da har jeg arbejdet hårdt for at finde en læreplads og sideløbende skaffe mig erhvervserfaring som fotograf.

En læreplads blev det ikke til i denne omgang, men med viljestyrke og god støtte fra baglandet har jeg kunnet arbejde utrolig hårdt for min drøm og det lønnede sig. Lige nu er jeg ved at færdiggøre uddannelsen som fotograf (på merit-linje) og vil frem til september 2019 gennemgå de tre sidste hovedforløb samt svendeprøven.

Foto: Claus Sonne

For at nå hertil måtte jeg tage det store spring. Den 13. januar 2018 investerede jeg derfor i mit eget professionelle fotografatelier i Solbjerg, hvor jeg også er at finde, når jeg ikke er på Medieskolerne i Viborg. Herfra skaber jeg minder og fantastiske oplevelser for familier og børn. Jeg varetager naturligvis også andre spændende opgaver inden for erhvervsfotograferinger – i studie såvel som på lokation.

 

Behind the Scenes

I menuen “Video” finder du mine BEHIND THE SCENES videoer af, hvordan forskellige opgaver kan se ud set bag kameraet..

 

Artikel fra “Ugebladet Skanderborg”